Hvad er der galt med “den gode gamle synstavle”?
“Hvorfor alt det postyr? Det er jo bare en screening!”
“Ja, og netop den screening afgør om mulige synsproblemer afdækkes og visiteres til behandling i tide.”
10 grunde til at vi må se på synstavler med nye øjne:
- STANDARDER FØLGES IKKE – Desværre lever mange eksisterende synstavler på markedet ikke op til internationale standarder som ISO 8596. Dette resulterer i hyppige tilfælde af misvisende synsprøveresultater og gør det svært at sammenligne resultater på tværs af forskellige tavler og klinikker, både nationalt og internationalt i sundhedssektoren.
- UDEN LOGARITMISK OPBYGNING OG SKALA – Selvom anvendelsen af den logaritmiske skala, både i opbygningen af synstavler og i registreringen af synsprøveresultater, har været internationalt accepteret i over 20 år, ser vi nu først en begyndende implementering af denne standard. Mere end 40 lande har forpligtet sig til at anvende LogMAR-skalaen, hvilket giver mere præcise og sammenlignelige synsprøveresultater på tværs af tavler og sundhedssystemer. Der er dog et presserende behov for at håndhæve denne standard, især i EU, hvor der lægges pres på medlemslandene for at få dem til at kræve udskiftning af synstavler til de logaritmisk opbyggede.
- PRODUCENTENS FRIE FORTOLKNING – Når fælles væsentlige retningslinjer ikke følges og heller ikke håndhæves, produceres synstavler desværre ureguleret. Hver enkelt producent bestemmer selv udformning og kalibrering af synstavler på deres helt egen måde. Det fører til betydelige forskelle og fejl, blandt andet i størrelsen på bogstaver og figurer, også kendt som optotyper. Der er mangel på præcis vægtning mellem figurbaserede og alfanumeriske synstavler, en vægtning der ellers skulle sikre ensartede synsprøveresultater, uanset om synstavlen er udstyret med figurer eller f.eks. bogstaver.
- FALSK TRYGHED – Hvis du troede at alt var i orden når synstavlen er CE-godkendt, tager du desværre fejl. CE-mærkning garanterer ikke korrekt design og kalibrering af synstavler. Synstavler, der hører under medicinsk udstyr i klasse 1, kræver kun, at producenten selv godkender produktet uden ekstern, uvildig vurdering. De fleste CE-mærkede synstavler lider desværre af graverende fejl. Om det skyldes uvidenhed hos producenten står hen i det uvisse.
- GRAFISK FRISTIL – Vi ser desværre mange eksempler på synstavler, der er produceret efter parolen: “Lad os fylde hele pladen ud” med lige brede rækker af bogstaver og figurer ned over tavlen. Der bliver plads til flere og flere tegn pr. linje, jo længere vi kommer ned på tavlen. Det strider på alle planer imod gældende retningslinjer, som fordrer samme antal tegn pr. linje og placering i en omvendt pyramide for at imødekomme den såkaldte “Crowding Effect”. Manglende overholdelse af simple spilleregler umuliggør retvisende og sammenlignelige testmiljøer på tværs af forskellige producenters synstavler. Og det efterlader et bekymrende rum til fri fortolkning af den synsprøve, lægen eller sundhedspersonalet gennemfører.
- UREGULERET OG OVERGUNSTIGT – Markedet for synstavler til børn er særligt ureguleret, hvilket kan resultere i figurer, der ikke overholder de traditionelle fysiske love, der har været grundlaget for udformningen af synstavler i over 150 år. Dette kan medføre unøjagtige og overdrevet positive synsprøveresultater. Således ser vi på markedet fortsat synstavler til børn med figurer, som er op til 200% af den størrelse, de retteligt skulle have for at levere korrekte synsprøveresultater. Der skal ofte skrues på størrelsen af figurer, som rent kognitivt er vanskeligere at skelne fra hinanden end f.eks. bogstaver, men det vi ser er, at der skrues alt for meget. En god synsprøve er ikke, hvor barnet kan se alle de forstørrede figurer. En god synsprøve er en prøve, som giver retvisende synsprøveresultater, og som sikrer, at de børn, som har problemer, bliver henvist til yderligere undersøgelser og behandling.
- OMREGNINGSPROBLEMER – De synstavler, der typisk er tilgængelige på markedet, kommer kun i standardmål såsom 3 og 6 meter, (som oftest er løseligt oversat til 10 og 20 feet) ,hvilket sjældent matcher den præcise afstand fra testpositionen til væggen, hvor tavlen er monteret. Dette kræver ofte omregning af testresultater, hvilket kan resultere i betydelige omregningsfejl og dermed unøjagtige synsprøveopmålinger. Der er faktisk ikke evidens, der tilskriver, at tavler skal udføres præcis på disse fikserede mål. Uden at forbryde sig mod grundregler kan afstande ligge frit mellem 3 og 6 meter, blot der er taget højde herfor i produktionen af synstavlen og i placeringen af synstavlen.
- FÅ PLACERINGSMULIGHEDER – Sammen med de få tilgængelige synsprøveafstande spiller dimensionerne og dybden på synstavlepanelet også afgørende ind og begrænser yderligere placeringsmulighederne på klinikker og i sundhedsplejen. Ofte kan lægen og sundhedspersonalet ikke tilbyde test i konsultationsrummet, men må have testpersonen ud på gangen, hvor der sjældent er den fornødne ro, men rigeligt med distraktioner.
- FORKERT HØJDEPLACERING – En fast placering af synstavlen i øjenhøjde for voksne testpersoner kan føre til en uhensigtsmæssig vinkling, når et barn skal testes på samme tavle, selv når bogstaverne erstattes med figurer. Vinklingen fører til forkerte afstande mellem testpersonen og synstavlen i forhold til den kalibrerede afstand.
- UTILSTRÆKKELIGE LYSFORHOLD – Der eksisterede faktisk krav til de lysforhold hvorunder en synsprøve bør udføres. Mange synsprøver udføres dog under utilstrækkelige og svingende lysforhold. Manglende baggrundsbelysning på synstavler gør dem sårbare over for skiftende lysforhold i testlokaler, hvilket kan medføre større udsving i de opnåede synsprøveresultater. Hvis synstavler skulle være udstyret med baggrundsbelysning, enten med en midterplaceret pære eller LED-bånd rundt i kanten, er lyset sjældent jævnt fordelt over hele tavlefladen, kan ikke reguleres eller tilpasses korrekt farvetemperatur. Altsammen forhold der forringer testmiljøet og fører til ukorrekte synsprøveresultater.