Så enkelt er det med synstavler fra danske ISOeyes:
Med langsyns- og nærsynstavler fra ISOeyes kan du let screene for både langsyn og nærsyn ved brug af de to typer tavler Distancetavlen og nærsynstesteren i kombination. De to tavler er nemlig nøjagtig kalibreret i forhold til hinanden så testen alene adskiller sig ved synsafstand. Det giver det optimale grundlag for valide synsmålinger.
Tegn på nærsynethed:
Opnår du et bedre synsresultat på nærsynstavlen på 30 cms læseafstand end på distancetavlen på f.eks. 3 meters afstand ja så er du formentligt nærsynet. Graden af det afgør om screeningen udløser en tur til øjenlægen/optikeren.
Tegn på langsynethed:
Opnår du at ringere synsresultat på nærsynstavlen på 30 cms læseafstand end på distancetavlen på f.eks. 3 meters afstand ja så er du formentligt langsynet. Graden af det afgør om screeningen udløser en tur til øjenlægen/optikeren.
For førskole- og skolebørn er grænseværdien LogMAR 0.2
Slut med kryptiske fejlbehæftede nærsynstests.
Denne måde at opgøre langsyns- og nærsynsproblematikker skyldes netop at vi tasler om to testsituationen som er kalibreret op i forhold til hinanden.
Vi har ikke tale om væsensforskellige testmiljøer som når nærsynstesten består af et “Jaeger” kort med helt andre måleenheder og linjer med tekst…. Vi har i stedet en test hvor eneste forskel i testmiljø er afstand til synstavlen.
Læs mere om nærsyn og langsyn nedenfor….
Sådan afgør du om du har udfordringer med nærsynethed eller langsynethed.
- KAN du på nærsyntesteren på 30 centimers afstand som minimum klart se symbolerne på den røde LogMAR 0.0.linje (Svarende til 6/6 eller decimal 1.0), mens du på distancetavlen kun kan se linjen med værdien LogMAR 0.2 eller dårligere (6/9 og decimal 0.63) – peger det mod at du er nærsynet.
- Kan du derimod på nærsyntesteren på 30 centimers afstand kun lige netop se symbolerne på linjen LogMAR 0.2, mens du på distancetavlen opnår et bedre resultat og KAN se linjen med værdien LogMAR 0.1 eller bedre – peger det mod at du er langsynet.
Det er vigtigere end nogensinde før at teste for nærsynethed.
Cirka hver femte danske barn lider af nærsynethed, og det er en stigning fra tidligere. Svær nærsynethed er forbundet med alvorlige øjenkomplikationer, og den ekstreme stigning i børns skærmtid på iPads og mobiltelefoner er identificeret som en væsentlig faktor i denne uheldige udvikling.
Nærsynethed kan føre til træthed, irritation og hovedpine på grund af vanskeligheder med at se genstande på afstand.
Der bør ikke være forskel på hvorledes afstands- og nærsynstavler er konstrueret!
En synstavle til måling af nærsynethed, (myopi), bør grundlæggende være konstrueret på samme måde som den almindelige synstavle. Den simple grundreglen er dog på forbløffende vis sjældent blevet fulgt i design af nærsynstavler.
En almindelig synstavle, som ETDRS eller HOTV, er designet til at vurdere afstandssyn – eksempelvis på 3 eller 6 meters afstand. Med den måles hvor godt du kan se objekter på afstand. I modsætning hertil bruges en nærsyns-synstavle til at vurdere synet på nært hold, typisk til opgaver som læsning eller brug af en computer – typisk i en afstand af omkring 30-40 cm, som er den typiske læseafstand.
Konstruktion af en synstavle for nærsynede (myopi):
Symboler, skriftstørrelse og linjeafstande:
Der bør ikke være nogen forskel fra de almindelige synstavler, men værdier skal også her beregnes ud fra synsprøveafstanden. Tavler som Jaeger m.fl. har bidraget til at komplicere processen med at foretage en korrekt nærsyns-screening.
Optisk korrektion:
Hvis formålet med diagrammet er at bestemme en persons behov for læsebriller eller anden korrektion af nærsynet, kan synstavlen bruges med og uden læsebriller for at vurdere forskellen i klarhed.
Kort sagt:
– er en nærsyns-synstavle konstrueret til at vurdere nærsynethed og er designet med mindre tekst eller symboler og tættere synsafstande sammenlignet med en standard synstavle, der bruges til test af afstandssyn. Men de bør være konstrueret efter præcis de samme standarder som afstandssynstavlerne!
Så også her gælder det om at vælge tavler som overholder ISO 8596.
ISOeyes præsenterer et nærsyntestsystem (myopi), som er i naturlig og korrekt forlængelse af ”distance” synstavlerne.
Denne handy baggrundsbelyste nærsynstester fra danske ISOeyes er designet til at overholde de reviderede retningslinjer fra sundhedsmyndighederne og opererer logaritmisk med CE-godkendte Optotypes i overensstemmelse med ISO 8596.
Tavlerne har to sider og understøtter både bogstaver og figurer, herunder Thumbling E, Wekey, OpticianA og Similar.
Uanset aldersgruppe er alle dækket ind med de fire muligheder på den samme håndholdte synstavle. Disse tavler er kalibreret i forhold til distance synstavlerne og er konfigureret til synsafstand 30 cm.
Denne dobbeltsidige baggrundsbelyste synstavle fra ISOeyes er ideel til at teste børns og andre aldersgrupper for nærsynethed. Med en højde på 210 mm, bredde på 122 mm, dybde på 15 mm og vægt på 110 gram, er den nem at bruge. En oplader medfølger, så den kan bruges med det vedlagte batteri.
På tavlen er der blevet plads til 3 forskellige Optotypes, så tavlen skal ikke have skiftet tavlefront ved brug overfor forskellige aldersgrupper eller overfor testpersoner med særlige udfordringer som analfabetisme.
Hvornår siger man at en person er nærsynet?
Man siger normalt, at en person er nærsynet, når vedkommende har en tilstand kendt som myopi. Nærsynethed opstår, når øjet ikke kan fokusere klart på genstande, der er placeret på en afstand, og i stedet kan fokusere klart på genstande, der er tættere på. Dette sker typisk, når øjet enten har en for lang øjeæble (axial myopi) eller en hornhinde, der er for buet (korneal myopi).
Symptomerne på nærsynethed inkluderer:
- Svært ved at se klart på genstande, der er langt væk.
- Ofte at skrue øjnene sammen eller anstrenge sig for at se fjerne genstande tydeligt.
- Bedre syn på nært hold, såsom læsning eller skærmarbejde.
Når man er nærsynet brydes lysstrålerne en anelse foran nethinden, hvilket gør, at fokuspunktet ender en smule ved siden af synscellerne på nethinden. Dette resulterer i et uskarpt billede af det, vi ser på.
Hvornår siger man at en person er langsynet?
Man siger normalt, at en person er langsynet, når vedkommende har en tilstand kendt som hyperopi. Langsynethed opstår, når øjet har svært ved at fokusere klart på genstande, der er tæt på, og i stedet er bedre til at fokusere på genstande, der er længere væk. Dette sker typisk, når øjeæblet er for kort i forhold til dets optiske brydningsevne, eller når hornhinden har en mindre krumning.
Symptomerne på langsynethed inkluderer:
- Svært ved at se klart på genstande tæt på, især ved læsning eller nærsynede opgaver.
- Muligvis at have problemer med at fokusere på tekst eller genstande på nært hold uden at strække armene ud.
- Bedre syn på længere afstand.
Langsynethed kan også korrigeres med briller eller kontaktlinser, der har en positiv linsestyrke (plus-styrke), som hjælper med at flytte billedet tilbage på nethinden, så det bliver klart. Øjenlægen kan afgøre den nøjagtige styrke, der er nødvendig, og anbefale den passende korrektion. Det er vigtigt at konsultere en øjenlæge, hvis du oplever symptomer på langsynethed, da ubehandlet hyperopi kan forårsage ubehag og nedsat synsevne på nært hold.
Når man er langsynet fokuseres lysstrålerne bag nethinden. Dette skyldes, at hornhindens og linsens lysbrydende formåen er for svag i forhold til øjets længde, Ofte skyldes det at øjet er for kort, men det kan også skyldes, at hornhinden ikke har den rigtige krumning, eller at linsen er for svag.