Et utal af gode grunde til at udskifte til retvisende, troværdige synstavler
Tavlernes måleenheder er ikke tilpasset klinikrummets afstandskrav og der skal derfor ofte omregnes. Herved opstår risiko for omregningsfejl, når der anvendes tavler, som er beregnet til 3 eller 6 meter, mens der i rummet faktisk er 4,5 meters afstand fra patient til tavle.- Tavlerne er ikke individuelt Udstyret med logaritmiske måleenheder eller logaritmisk opbygning, Anbefales ellers allerede af sundhedsmyndighederne.
- Er LogMAR-værdier anført sker det sjældent i korrekte logaritmiske spring som anført i ISO 8596-2018-2020.
- De fleste tavler på markedet er fællestavler for både meter og feet. Omregning mellem feet og meter på tavlerne er kun tilnærmelsesvis.
- Er tavlerne udstyret med lyskilde bag tavlen, kan dette lys som oftest ikke dæmpes og dermed tilpasse den korrekte lumen.
- Er der benyttet en pære er lysspredningen ikke tilpas jævn.
- De enkelte synskassesystemer tilbyder ofte kun en eller to typer optotypes-tavler i samme mål.
- Ønsker klinikken flere muligheder, eller har enkelte læger særlige præferencer, skal der derfor investeres i forskellige systemer, som kun dårligt kan anvendes af andre læger p.g.a. tavlernes forskellige opbygning og brugerflader. Og synsprøveresultaterne på tværs af tavlerne er sjældent sammenlignelige.
- De forskellige optotypes (bogstaver og figurer) størrelse og påvirkning af synstest-resultatet er som oftest ikke indregnet og vægtet i udførelsen af synstavlen.
- Lægernes og sundhedsplejens tavler og dermed synsprøveresultater afviger derfor fra hinanden – bl.a. grundet inkonsistente designs med varierende optotypes med forskellig vægtet sværhedsgrad.
- Antal tegn pr. linje, linieafstand, og afstand mellem tegn og bogstaver er tilfældige, og det får stor betydning på det opnåede synsprøveresultat.
- Opbygningen af synstavlen synes vilkårlig og uden belæg i god praksis og internationelt vedtagne retningslinjer. for udformning af synstavler. Det umuliggør en reel sammenligning af synsprøveresultater på tværs af lande.
- Selve tavlen på ældre synskasser kan sjældent udskiftes. Endviderer er tavlerne ofte ikke med dansk signaturforklaring, og mangler måske de måleenheder, som lægen og sundhedsplejeren er komfortabel med.
- Er der lys i panelet foregår betjening med traditionel tænd-sluk afbryder, og tilslutning til eludtag kan ikke foregå bag tavlen og dermed være skjult og “ledningsfri”.
- Pæren er ofte dyr, har relativ kort levetid, lyser ikke jævnt, er strømforbrugende og kan iøvrigt ikke dæmpes.
- Tavlen er ofte mere en dobbelt så dyb som den nye fra Danske ISOeyes og har derfor begrænsede placeringsmuligheder.
Nye LED paneler fra de traditionelle leverandører synes ikke afgørende at have ændret på den vilkårlighed som har præget synsprøver igennem årtier.