Det er ikke kun den Engelske figurtavle fra Kay Pictures som ifølge anerkendt forskning giver over-gunstige synsprøveresultater sammenholdt med referencetavle fra LandoltC ( jvf. ISO 8596). Det er også tilfældet med den i Danmark gennem årtier udbredte Østerberg-tavle.
“To ud af tre børn med behov for briller bliver ikke opdaget ved rutinetjek” – lyder det fra overlæge på Roskilde Sygehus’ øjenafdeling Lisbeth Sandfeld i en artikel i Dagbladet Politiken 7. FEB. 2020.
Østerberg Tavlen. er blandt mange andre skavanker ikke konsekvent i dens “forstørrelse” af figurer, men de ligger og svinger mellem 60% og 180% for store i forhold til referencen. I de nye retningslinjer fra sundhedsstyrelsen er Østerberg ikke længere gangbare, men det er tavler fra bl.a. Kay Pictures.
Engelske Kay Pictures tavle anvender figurer som er præcis dobbelt så store (200%) i forhold til reference størrelsen Landolt C og ISO 8596. Det er svært at se hvordan det ikke skal påvirke synsprøveresultatet i en for gunstig retning, og man risikerer med Kay Pictures tavlen, som med Østerberg ikke at være i stand til i tide, at detektere synsproblemer hos børn.
Registreres børn som værende indenfor normalområdet, på disse tavler bliver mulige problemer ikke spottet og der sker ikke visitation til øjenlæge m.m.
Stor New Zealandsk undersøgelse vedr. Kay Pictures synstavler konkluderer:
“Sammenfattende fandt vi, at Crowded Kay Pictures-synstavlen overvurderer synskarpheden/Visual Acuity (VA) I sit nuværende format skal VA-resultaterne fra Kay Pictures-tabellen fortolkes med forsigtighed, når de sammenlignes med andre tests#. Læs hele testen her: Test af Kay Pictures synstavler
Kay Pictures har siden udviklet nye figurer , men ikke ændret på størrelsen af figurer. De er fortsat 200% større en referencen Landolt C. Og hvorfor lige netop 200% kunne man spørge? Foreløbige testsresultater fra tests af tavler med deltagelse af 206 forsøgpersoner synes at pege på at Kay Pictures figurer max bør være 122% større end referencen for at tilsikre sammenlignelighed og retvisende tests.
Der mangler retningslinjer for anvendelse af figurbaserede synstests.
Figurer er mere komplekse for øjet at afkode og derfor giver det mening at kompensere. Men der mangler retningslinjer. Det synes at være helt op til producenten at bestemme størrelsen, uden at det tilsikres at synsprøveresultater forbliver sammenlignelige!
Politiken 7. FEB. 2020 KL. 21.29. af Signe Thomsen – Journalist
Ikonisk dansk synstavle får skylden:
Børn med dårligt syn bliver ikke opdaget
To ud af tre børn med behov for briller bliver ikke opdaget ved rutinetjek. Ofte er synstavlerne ikke gode nok. Sundhedsstyrelsen varsler nye retningslinjer.
I Danmark får alle børn i børnehavealderen testet synet ved årlige tjek hos lægen, og når de kommer i skole, undersøger skolesundhedsplejersken også synet.
Men nu viser et nyt, stort forskningsprojekt, hvor næsten 500 danske børn i alderen fire til syv år har deltaget, at en stor del af de børn, der har brug for briller, slet ikke bliver opdaget. Faktisk går to ud af tre børn med dårligt syn glat igennem synsprøven.
En vigtig del af årsagen er, at den mest udbredte synstavle i Danmark ganske enkelt ikke er god nok, forklarer overlæge på Roskilde Sygehus’ øjenafdeling Lisbeth Sandfeld, som har stået i spidsen for forskningen. Tavlen, der hedder ‘Østerberg’ og har en svane øverst, blev designet i 1934.
»Vi holder så meget af den i Danmark, fordi den er opfundet af en dansker. Men den er ikke tidssvarende, og den bliver heller ikke brugt i andre lande længere«.
Bruger man i stedet en tavle baseret på det såkaldte LogMAR-princip, kan man finde 85 procent af de børn, der skal have briller. LogMAR-tavlerne har stregtegninger frem for fyldte symboler, og tegningerne ligner mere hinanden og er derfor sværere at skelne mellem, hvis man for eksempel er let til moderat langsynet, som de fleste af de børn med synsproblemer, der ikke bliver opdaget, er.
»Man kan komme rigtig langt blot ved at udskifte synstavlerne«, pointerer Lisbeth Sandfeld.
Derudover kan forældre, lærere og pædagoger holde øje med, om et barn viser tegn på nedsat syn. Børnene aner som regel ikke selv, at de ser dårligt, fordi de aldrig har prøvet andet, og derfor klager de ikke over det. Til gengæld kan koncentrationsbesvær og indlæringsvanskeligheder skyldes, at et barn har svært ved at se. Klodsethed, problemer med finmotorikken og tendens til at skabe uro i klassen er andre tegn.
»De fleste af de her børn har formentlig haft synsproblemer hele livet, men det ender med først at blive opdaget meget sent. Typisk, når deres problemer har vokset sig så store, at nogle voksne omkring barnet endelig bliver sporet ind på, at det kan have noget med synet at gøre«, siger Lisbeth Sandfeld.
Nye regler på vej
Sundhedsplejerskernes formand, Susanne Rank Lücke, tager undersøgelsens resultater meget alvorligt.
»Det er skræmmende, at vi ikke finder alle de børn, vi skal. Jeg kan kun opfordre til, at der bliver købt nye synstavler ind i de kommuner, der stadig bruger Østerberg«, siger hun.
Hun understreger, at hun godt ved, at det er dyrt og nok kommer til at tage år.
»Som sundhedsplejersker må vi derfor have ekstra fokus på at anvende de tavler, vi har, under optimale lys- og afstandsforhold. Og vi må vænne os til at observere andre tegn på dårligt syn hos barnet, selv om det ikke slår ud i selve synsprøven«.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at den planlægger at revidere retningslinjerne til næste år, men at den allerede anbefaler tavler af LogMAR-typen, hvis kommuner ringer og spørger.
Formanden for de praktiserende lægers faglige selskab DSAM, Anders Beich, anerkender også problemet, men understreger, at sundhedsmyndighederne skal gå forrest med en anbefaling, før lægerne skifter værktøj.
1 kommentar